Foto: Marko Pocagar iført vores ELLE pose i sand.

Mit navn er Marko Pocagar. Jeg har lavet @_bodytalks på Instagram, der viser forskellige kroppe og fortæller deres historie. Jeg vil vise forskelligheden i krop, køn og seksualitet og skabe et rum, hvor kroppen kan være fri for dømmekraft og idealer.

Hvordan startede Bodytalks?

Jeg skrev en bog om skam og seksualitet og ville lave en Instagram-konto for at støtte projektet. En ven tog nogle billeder af mig nøgen til projektet. Jeg kan huske, at jeg så på et billede af min torso, og pludselig følte jeg, at jeg ikke kiggede på min egen krop. Som om den havde sit eget liv. Jeg tror, ​​det hang sammen med, at jeg ikke selv havde taget billedet, og jeg havde ikke samme kontrol over, hvordan min krop blev præsenteret.

Dette ydre syn på min krop fik mig til at føle en enorm empati for den. Jeg så det som en bedste ven, der havde behandlet mig rigtig godt. Min krop er grunden til, at jeg kan trække vejret og bære mig selv i denne verden, men jeg viser den sjældent taknemmelighed. I stedet kræver jeg mere af det. 

Da jeg begyndte at udforske disse tanker, vidste jeg, at Instagram-profilen ikke skulle handle om bogen, men om kroppen. 

Hvad handler Bodytalks om?

Bodytalks handler om at give slip på evalueringer og fordomme mod kroppen og i stedet give plads til kroppens egen historie.

Vi har en tendens til at give vores krop alt for meget skylden. Vi tager alle de problemer, vi har i livet, og projicerer dem ind på vores krop, og det er specifikke træk - som vores kropsstørrelse eller -form, højde, pletter, ar, hvad som helst. Og vi siger, "Det er derfor! Det er derfor, mit liv er lort". Vores kroppe får al skylden for problemer, der ikke har noget med dem at gøre.

Når vi for eksempel ser på strækmærker, kropsfedt eller kropsbehåring, er vi nødt til at stoppe med at evaluere disse egenskaber og i stedet spørge venligt: "Hvad udtrykker disse strækmærker? Hvad er historien bag dem? Hvad har denne krop været igennem?". Jeg ser kroppen som et lærred. Og jeg er interesseret i at høre, hvorfor dit lærred har de farver, det har, og hvordan de kom til at være der. Jeg er ikke interesseret i at bedømme, om farverne er pæne eller ej. 

Det tror jeg på mærker på vores krop er en gateway til sårbarhed og autenticitet. De er et vidnesbyrd om levet liv. De er beregnet til at minde os om, hvilke lektioner vi har lært gennem livet, de er ikke beregnet til at blive bedømt. 

Og Bodytalks handler om at stoppe vores overidentifikation med kroppen. Vores krop er noget, vi har. Ikke noget vi er. Hvis du baserer din identitet på dit fysiske udseende, bliver det en meget skrøbelig identitet, fordi vores kroppe er organiske og foranderlige ting. Det samme er skønhedsstandarder.

Har du været uvenlig mod din egen krop?

Jeg har været fikseret med fejl ved mig selv. Da jeg var 18-19 år gammel, følte jeg mig alt for høj. Det var et rigtigt kompleks. Jeg tegnede en streg på væggen og hver morgen og målte mig selv for at se, om jeg var blevet højere. Jeg følte mig som et monster. Jeg kunne ikke elske mig selv. Det blev så slemt, at jeg gik til en plastikkirurg og bad om en operation for at gøre mig kortere. Jeg var fuldstændig ude af stand til at lade min krop være noget, der arbejdede med mig og ikke imod mig.
Det tog tid at komme over det. Det gik langsomt væk, da jeg flyttede hjemmefra. Efterhånden som mit perspektiv blev udvidet. Og jeg fik travlt med at leve mit liv.

Hvad har du lært af at høre andres kropshistorier?

Jeg har lært, at vi generelt er meget hårde ved vores egen krop. Vi begrænser det, vi giver det ikke plads til at have sit eget liv. Vi holder den nede og forsøger at manipulere den. Vi vil hele tiden lave om på det. Jeg har også lært, at hvis vi lærer at give slip på denne konstante dømmekraft og handle mere venligt over for vores krop, bliver det meget nemmere at eksistere.

Hvordan lever en krop sit bedste liv?

Kroppen lever sit bedste liv, når den ikke kontrolleres, manipuleres og evalueres. Når den ikke skal skældes ud og lytte til alle de ting, den ikke kan eller skal leve op til. 

Hvordan kan vi blive bedre til at behandle vores egen og andre kroppe venligt?

• Hav fokus på den visdom, kroppen bærer på, og vær mindre fikseret på at evaluere den. Lad tanker som "Jeg føler mig tyk i dag" eller "Jeg ser grim ud i dag" passere. Hæng ikke på dem.  
• Giv andre mennesker en chance for at vise, hvem de er eller vil være. Døm ikke det fysiske udseende. Vi har en tendens til at fortælle halvdelen af ​​en persons historie ud fra, hvordan de ser ud. 
• Prøv aktivt at bryde tabuer om krop, seksualitet og køn ved at dele din egen kropshistorie og tale med folk om, hvad der har været svært for dig. Uden åbenhed skam liv. Men så snart vi ser andre som os, og når vi inspirerer hinanden med historier om kroppen og det levede liv, går det væk. 
• Sig hej til din krop hver dag. Bare sidde og være alene med det stille og roligt og skab et øjeblik, hvor intet andet forstyrrer forholdet til dig og din krop. 
• Rør dig selv med venlighed hver dag.

Hvad betyder bære venlighed for dig?

At holde en åben holdning, når du møder andre mennesker. At lægge fordomme til side og give folk en chance for at gøre indtryk baseret på deres handlinger og ikke deres fysiske udseende.