Mit navn er Xanthippi de Vito, jeg er sundhedscoach, doula ved livets afslutning og specialist i sorgstøtte. Jeg arbejder med at forstå de døendes behov og støtte familier i en overgangstid.
Det mest almindelige, jeg oplever, der forhindrer folk i at dø fredeligt, er uafklarede forhold. Det handler aldrig om ting, det handler om mennesker, interaktioner og forbindelser.
Jeg har oprettet et studie til facilitering af mental sundhed ved navn Post Service, hvor jeg arbejder med at afstigmatisere diskussioner omkring mental sundhed, død og sorg. Det er emner, som alle kæmper med, og de er sådan en kilde til dom i samfundet. Sociale medier har meget at gøre med dette problem. Den måde, folk præsenterer sig selv på, er fokuseret på stagnation og tanken om, at man skal være et image. Vi bliver sjældent præsenteret for mennesker i bevægelse med hensyn til deres energi. Og sådan er mental sundhed ikke. Mental sundhed er kompleks, den er smuk og den er dynamisk.
DU SKAL DØ HVIS DU VIL LEVE
Så væn dig til det og pak det ud for dig selv. Hvad betyder det for dig at leve? Og hvad betyder det for dig at dø? Ved at se nærmere på døden får du et mere intimt forhold til dit livskvalitet, og du bliver bedre til at leve. Samfundet har så travlt med at fortælle folk, hvad der er vigtigt i stedet for at spørge dem. Men hvordan definerer du succes? Hvordan definerer du livskvalitet? Du ved, hvad der er bedst for dig, og jeg er her for at give plads til dig.
DE FLESTE HANDLER MED EN FORTID, SOM ALDRIG ER BLEVET OM
Mine forældre døde, da jeg var ung. Min mor døde af brystkræft, da jeg var 13. Min far døde, da jeg var 25, to måneder efter, at jeg fødte min datter. Min mors familie forsøgte at tale om hendes død med mig, men de var meget religiøse, og det passede mig ikke. Hele "vær stærk, Gud giver dig aldrig mere, end du kan klare"-samtalen, det kunne jeg ikke klare. Der er et tabu omkring disse typer diskussioner, vi ved ikke, hvordan vi skal tale om døden. Så når nogen sørger, og du siger "vær stærk", er det, du i virkeligheden siger til dem: "Løs venligst dette, for din smerte gør mig utilpas".
Jeg endte med at bruge meget tid alene som barn på at prøve at forstå, hvad det hele betød, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre med min sorg. Så min sorg blev manisk. Jeg stjal min mors bil, da jeg var 13. Jeg kørte den meget hurtigt ned ad en grusvej, bunden gik ud, olien sprang og jeg sad fast midt på motorvejen. Jeg var helt ude af slagsen. Jeg havde ingen stabilitet, jeg havde ingen jord, jeg følte, at jeg var gelé. Alt sammen fordi min sorg ikke blev adresseret.
De fleste mennesker beskæftiger sig med en fortid, der aldrig er blevet behandlet, og det er der meget smerte i. Hvis bare vi var bedre til at tilbyde hjælp til mennesker, ville vi have et andet samfund. Folk ville ikke bære deres sår så længe, fordi de ville blive hørt. Der er en forkert antagelse om, at sorg er lineær. Det er den ikke – du svinger gennem dit liv. Du bliver aldrig helbredt.
VÆR NYSGERIG PÅ SORG
Hvis nogen tæt på dig har mistet nogen eller noget, de elsker, kan du sørge over tabet sammen med dem. Du kan bede om lov til at se og høre om deres sorg og være nysgerrig. Folk gør normalt det modsatte; de gør sorgen fin og smuk, pakker den ind og lægger den i skabet. Bed i stedet for at se, hvordan det er at have ondt. Se på de grimme ting. Og når de svarer, så giv ikke råd. Bare hold plads og lad dem tale.
At lytte er et kollektivt behov lige nu. Når du lytter, så vær endnu mere opmærksom på det øjeblik, hvor du holder op med at lytte. Det øjeblik vil fortælle dig alt, hvad du behøver at vide om, hvorfor du skal lytte.
MØD ANDRE MED VENLIGHED
At bære venlighed betyder huske, at alle har en historie, du ikke ved noget om. Hvis du kan bære den bevidsthed med dig, vil du i sagens natur møde nogen med venlighed. For du aner ikke, hvad deres kampe er, hvad de har mistet i deres liv.
Instagram: post.service.cph
